Bobleplast

Er du på udkig efter måder, hvorpå du kan sikre, at dine nedpakkede eller opbevarede ejendele beskyttes og ikke lider skade eller udsættes for overlast under eventuel transport eller opmagasinering? Så er bobleplast måske den ideelle beskyttelsesfilm for dig og dine højt skattede ejendele.

Bobleplast sikrer dine ejendele

Vi kender det alle, eller også har vi i hvert fald hørt om nogle, der kender til det. Efter at have haft opbevaret ejendele på et lager eller efter at have fragtet en mængde genstande ved for eksempel flytning er nogle ting både blevet skrammet, hakket og bulet. I værste tilfælde er de gået helt itu og står ikke til at rede hverken med lim eller gaffatape. Og det er selvfølgelig en situation, som alle gerne vil undgå. Vi pakker vores ting forsvarligt ned i håbet om at kunne pakke dem ud i samme stand igen, netop fordi vi holder af vores ting. Vores ejendele betyder noget for os, og ofte har vi nogle ting, som har fulgt os i mange år, og som vi under ingen omstændigheder vil skille os af med. Derfor er bobleplast det essentielle værktøj. Og så er det let at håndtere.

Bobleplast bliver også kaldt for boblefolie, boblefilm eller bobleplastik og er et elastisk, gennemsigtigt og fleksibelt plastikmateriale der med små lommer fyldt med luft bruges ved pakning af blandt andet skrøbelige genstande. Boblerne, som er placeret regelmæssigt, sørger for støddæmpning og er ofte tilgængelige i forskellige størrelser alt afhængig af omfanget af den genstand, der pakkes samt omfanget af behovet for stødabsorberende beskyttelse. Flere lag med bobleplast kan således være nødvendige for at holde stød helt væk, mens et enkelt lag bobleplast kan bruges som beskyttelse af en overflade. Bobleplast er også ideelt til beskyttelse af følsomme elektroniske dele og komponenter, idet det afleder den statiske elektricitet.

Bobleplast er den foretrukne og perfekte indre emballage, når ejendele og andre genstande skal pakkes forsvarligt i for eksempel papkasser og måske opbevares på et lager eller i en container. Det bruges desuden også oftere og oftere ved forsendelser både med almindelig post men også med kurer. Det kan blandt andet skyldes de mange rygter, der efterhånden er almen kendte vedrørende den til tider hårde behandling, som pakker og andre genstande, der skal sendes, oplever.

Find den bobleplast som passer til dig

Der findes således et stort udvalg af bobleplast på markedet, hvorfor det også er muligt at finde det produkt og den type af beskyttelse, som stemmer overens med lige netop dine behov og det formål, du ønsker, det skal benyttes til. Sørg derfor for at finde det rette produkt for dig, så dine ejendele kan pakkes ud igen uden skader, skrammer og andre former for defekter.