Flyttekasser

Hvis du står foran en flytning, en renovering af hjemmet eller andet, der fordrer, at rum bliver ryddet for ejendele, kan det være fordelagtigt at overveje, hvordan disse genstande skal opbevares. Her vil klassiske flyttekasser i de fleste tilfælde være den bedste løsning. Flyttekasser har den fordel, at de ikke flyder ret meget, når de ikke er i brug, samtidig med at de er nemme at samle. Derudover er det en billig løsning, som stadigvæk er holdbar, idet ordentlige kvalitetsflyttekasser er så robuste, at de kan holde til det meste. En robust opbygning gør det ydermere muligt at stable flyttekasserne, så pladsen i højden også udnyttes.

Sådan vælger du de rette flyttekasser

Inden du går ud og investerer i flyttekasser, kan det godt betale sig at overveje, hvilke og hvor mange, der er behov for. Overordnet set er det vigtigt at gå efter god kvalitet, da man ellers risikerer, at flyttekasserne synker sammen under opmagasinering. Hos de fleste udbydere ses flyttekasser i tykkelser på 4-7 mm, hvor de tykkeste er mest solide og dermed beregnet til tungere genstande. Som tommelfingerregel kan man gå efter at købe et antal flyttekasser, der svarer til minimum halvdelen af det antal kvadratmeter, man flytter fra. Dog skal man regne med et andet antal, hvis man vælger flyttekasser, som ikke har standardmål. Det kan f.eks. være fordelagtigt at købe mindre flyttekasser til tunge ting som bøger, da de således er lettere at flytte på. De forskellige varianter af flyttekasser kan bl.a. fås på internettet hos BOXIT eller i deres fysiske butikker.

Få mest ud af dine flyttekasser

Det er ikke underordnet, hvordan du pakker dine ejendele i flyttekasser. Der er nemlig en række råd, som man med fordel kan følge for at pakke kasserne på den mest hensigtsmæssige måde. Først og fremmest skal vægten fordeles ud over flyttekasserne, således at tunge og lette ting blandes. Det gør kasserne lettere at løfte samtidig med, at flyttekasserne ikke udsættes for en for stor vægtbelastning. Når flyttekasserne pakkes, skal det tungeste som hovedregel placeres nederst, så lettere genstande ikke presses sammen. Desuden bør man altid fylde flyttekasserne helt op til kanten, så de ikke synker sammen, når de stables. Dog gælder dette ikke for flyttekasser, som indeholder glasvarer. Ved porcelæn og glasvarer skal man i stedet være påpasselig og benytte glasindsatser eller avispapir, viskestykker og lignende til at fore kassen med. Undervejs når flyttekasserne fyldes, kan man med fordel påsætte mærkater, så der er helt styr på, hvor de forskellige genstande er. Hvis flyttekasserne skal opmagasineres, bør de altid opbevares under tørre forhold, da kasserne mister styrke, når de udsætte for fugt. Derudover skal de tungeste kasser placeres nederst, så kasserne med de lettere genstande ikke synker sammen.