Opbevaring af grøntsager og frugt

Opbevaring af grøntsager og frugt

Hvis du gerne vil have dine grøntsager og din frugt til at holde længst muligt og holde mest muligt på smagen, kan du følge nedenstående råd.

Generelt om opbevaring af frugt og grønt.

For at sikre din frugt og grønt den bedst mulige holdbarhed, kan du købe frugt og grøntsager direkte hvor de dyrkes, i stedet for at købe dem hos købmanden eller i supermarkederne. Frugt og grønt af oftest været mange dage – nogle gange uger eller måneder – under transport, og derfor er holdbarheden væsentligt reduceret. Det samme gælder smagen, for frugt der skal transporteres langt, bliver høstet før det er modent, da de modner videre under transporten. Smagen bliver dog reduceret når frugt ikke færdigmodnes på planten.

Generelt for grøntsager vil lav temperatur, høj luftfugtighed og ingen sollys, forlænge grøntsagernes holdbarhed. Grøntsager vil hurtigt tørre ind hvis de opbevares for tørt, og det vil hurtigt gøre dem ”rynkede” og slatne i udseendet.

Få sprødheden tilbage

Hvis grøntsagerne er blevet udtørrede, rynkede og slatne, kan vand ofte hjælpe. Put grøntsagerne i vand og stil dem mørkt og køligt, eventuelt i køleskabet. I løbet af et par timer vil de fleste grøntsager igen se pæne ud.

 

Agurk

Opbevares bedst i køleskabet, men kan også opbevares på køkkenbordet.

 

Appelsin

Appelsiner kan nemt opbevares på køkkenbordet, men holder lidt længere, hvis de opbevares på køl.

 

Asparges

Opbevares bedst i køleskabet, eller som blancherede i fryseren.

 

Auberginer

Kan holde sig friske i lidt over en uge i køleskabet, og lidt under en uge udenfor køleskabet.

 

Avocado

Opbevares bedst på køkkenbordet.

 

Babysalat

Opbevares omkring en uge i en plastpose/plastbeholder i køleskabet.

 

Bananer

Opbevar dine bananer ved stuetemperatur.

 

Bladgrønt

Opbevares bedst i grøntsagsskuffen eller i en lufttæt plastbeholder i køleskabet.

 

Blomkål

Blomkål opbevares bedst i køleskabet, hvor det kan holde i en lille måned.

 

Broccoli

Broccoli opbevares bedst i køleskabet, hvor den holder sig frisk et par uger.

 

Champignoner

Champignon holder sig omkring en uge ved opbevaring i køleskabet.

 

Chili

Kan opbevares på køkkenbordet, men holder sig lidt bedre i køleskabet.

 

Citron og andre citrusfrugter

Citroner og andre citrusfrugter holder sig mest friske når de opbevares på køkkenbordet.

 

Forårsløg

Opbevares bedst i køleskabet.

 

Grønne bønner

Opbevar dine grønne bønner i køleskabet eller blancheret i fryseren.

 

Græskar, hokkaidogræskar og spaghettisquash

Opbevar dine græskar på køkkenbordet eller et andet sted hvor der er tørt.

 

Gulerødder

Gulerødderne opbevares bedst køleskabet. Har du købt gulerødder med top, bør du tage toppen af inden du gemmer gulerødderne væk.

 

Hovedsalat

Opbevares bedst køligt og fugtigt.

 

Hvidløg

Opbevares et tørt, mørkt og køligt sted, fx i en kasse på et koldt gulv i garagen eller på altanen med nogle aviser over. Ved opbevaring i køleskab accelereres spiringen.

 

Hvidkål

Hvidkål opbevares bedst i køleskabet, hvor det kan holde sig et par uger.

 

Ingefær

Opbevares på køkkenbordet eller et andet tørt sted.

 

Jordbær

Jordbær opbevares bedst i maven. Skal de ikke spises lige med det samme, så gem dem i køleskabet, men skynd dig at få dem spist, for de holder kun et par dage.

 

Kartofler

Opbevar dine kartofler et køligt, mørkt sted hvor der ikke kommer sollys og fugt.

 

Kiwi

Kiwi opbevares bedst ved stuetemperatur

 

Krydderurter

Afklippede krydderurter opbevares bedst fugtigt og køligt. Det kan være med stilken i et glas vand i køleskabet.

 

Løg

Løg skal opbevares et tørt, mørkt og køligt sted.

 

Mango

Opbevar dine mangoer på køkkenbordet.

 

Melon

Meloner kan nemt holde sig stuetemperatur hvor smagen også bibeholdes bedst muligt. Når der er skåret noget af melonen, skal resten opbevares i køleskab.

 

Mikrogrønt

Opbevar din mikrogrønt i køleskabet, gerne i en plastpose eller lukket plastbeholder.

Læs mere om mikrogrønt hos Løvegården.

 

Peberfrugt

Peberfrugt opbevares bedst i køleskabet.

 

Persille

Opbevar din persille i en plastpose eller med stilken i et glas vand i køleskabet.

 

Porrer

Porrer opbevares bedst i en plastpose i køleskabet.

 

Pærer

Opbevares bedst ved stuetemperatur.

 

Rucola

Opbevar din rucolasalat i en plastpose i køleskabet.

 

Rodfrugter

Rodfrugter kan holde sig en uges tid på køkkenbordet, og noget længere i køleskabet.

 

Salat

Opbevar din salat i en lufttæt beholder i køleskabet. Hæld evt lidt vand i beholderen sammen med salaten.

 

Spinat

Spinat opbevares i en plastpose i køleskabet.

 

Spidskål

Opbevares bedst i køleskabet, men kan opbevares i kortere perioder på køkkenbordet.

 

Squash

Squash kan opbevares på køkkenbordet i 2-4 dage eller i køleskabet i over en uge.

 

Svampe

Opbevar svampe i køleskabet.

 

Tomater

Opbevar dine tomater på køkkenbordet.

 

Æbler

Opbevar dine æbler på køkkenbordet.

 

Ærteskud

Ærteskud kan opbevares ved stuetemperatur hvis de er friskhøstede. I køleskabet kan ærteskud i en plastpose holde sig frisk i flere uger.